I lejeboligerne i Klippingshusene får du en moderne lejlighed, hvor alt er nyt og lige til at flytte ind i. Oven i det får du en rigtig god beliggenhed midt i Banebyen – Viborgs nye, levende bydel. Her kan du kombinere det nemme studieliv, eller livet som nybagt familie, tæt på bymidten og fantastisk smuk natur. Må vi invitere dig indenfor?
Udlejningen af Klippingshusenes lejeboliger er i fuld gang, og mange er allerede kommet godt på plads i de nybyggede lejligheder. De i alt 9 blokke består af lejligheder på 2, 3 eller 4 værelser fra 69 til 100 m2. Alle lejlighederne har altan eller en flisebelagt terrasse, hvor du kan sidde i solen, dyrke krydderurter og blomster i krukker og nyde det fine kig ud mod Banebyen.
Indvendigt får du en lys bolig med hvide flader, der gør det let at indrette og sætte dit personlige præg på boligen. Lyset strømmer ind fra det store vinduesparti ved altanen, og lyser det store køkken-alrum op. Det bliver dejligt at samles her omkring spisebordet foran det skønne lysindfald.
Gennemført, hvid designlinje
Det lyse, hvide design fortsætter i køkkenet med et helt nyt, hvidt køkken fra HTH. Der er valgt grebsfri låger for at understrege det stilrene design, kombineret med induktionskogeplader og køleskab fra Witt, ovn fra Electrolux samt emhætte og opvaskemaskine. En helt igennem moderne og praktisk køkkenløsning som du let kan tilberede middage til venner og familie i.
Badeværelset er også holdt i den hvide designlinje kun brudt af mørkere fliser på gulv og i brusenichen. I badeværelset er der også god plads til den praktiske, indbyggede vaskesøjle med ekstra rum til opbevaring af vaskemiddel og rengøring, så du let kan få ordnet dit vasketøj og gemme rodet væk.
Tæt på det hele i Viborg
I Klippingshusene får du en attraktiv beliggenhed midt i Banebyen, der er i fuld gang med at udvikle sig til en spændende, ny bydel med mange nye dagligvarebutikker, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og det nye gymnasium. Derudover er Banebyen en grøn bydel med trygge gangstier og legepladser, og fra Klippingshusene har du kun en kort gåtur ned til Søndersø og den populære Sønæs Park, der vrimler med børn og unge mennesker om sommeren. Det kan du læse meget mere om her. Viborgs mange uddannelsessteder, bl.a. det kendte Campus Viborg, kan du nå på en hurtig cykeltur på under 10 minutter.
Som en genial, ny tilføjelse har Banebyen og Klippingshusene fået Hærvejsbroen, der kobler den nye bydel sammen med den gamle midtby. Via broforbindelsen, med masser af bænke, blomsterbede og hyggelige siddekroge, kan du lynhurtigt krydse hen over togskinnerne på cykel eller på gåben med barnevogn. En tur over broen og du er på vej ind i byen til restauranter, shopping og caféture med vennerne – læs meget mere om det her. Alt i alt er det svært at finde en nybygget, moderne lejebolig med altan, der har en så god, bynær placering som den i Klippingshusene.
Kom forbi til næste Åbent Hus
Vi vil meget gerne vise dig Klippinghusenes lejeboliger i virkeligheden. Du er meget velkommen til at tilmelde dig næste Åbent Hus-arrangement, hvor vi står klar til at fortælle meget mere om de nye boliger og den nye bydel. Du kan finde formularen og tilmelde dig Åbent Hus her.
Bestil en
fremvisning
"*" indikerer påkrævede felter
LokalBolig Viborg ApS
Farvervej 2F
8800 Viborg
Telefon 86 40 88 00
viborg@lokalbolig.dk
LokalBolig Projekt
Strandvejen 62F
2900 Hellerup
Telefon 32 53 22 22
projektsalg@lokalbolig.dk
Design and powered by nood. – Ejendomsbranchens brandingbureau