Nyd Klippingshusenes moderne komfort og gennemførte design

Klippingshusene består af i alt 9 blokke med 144 lejligheder i alt. Lejlighederne ligger i stuen, på 1. sal eller 2. sal, og har altaner eller en flisebelagt terrasse.
Indvendigt findes forskellige planløsninger, fra 69-100 m2, og du kan vælge en lejelejlighed med 2, 3 eller 4 værelser.

I Klippingshusene kan du flytte direkte ind i en nybygget lejebolig med lyse kvalitetsmaterialer og en stilren designlinje, der gør det let at indrette og skabe sin egen stil.
Det er moderne lejligheder i smukke rammer, der både fungerer som studiebolig tæt på alle Viborgs populære uddannelsessteder, som familiebolig eller til det unge par, der vil have en lækker, nybygget bolig med god plads, eller som en komfortabel seniorbolig tæt på byens spændende kulturtilbud.

Grønne haver, altaner og legeplads

Viborg er kendt som en af landets smukkeste naturperler. Her er adgang til natur en selvfølge. Hver lejlighed på første og anden sal har direkte adgang fra stuen til en privat altan, og boligerne i stueplan har egen flisebelagt terrasse. Altanerne er opført i galvaniseret stål med trægulv. Her kan døgnets lyse timer nydes i ro og fred. Mellem boligerne indrettes grønne fællesarealer med haver og legeplads. Alt er forbundet med cykel- og gangstier.

En smuk og komfortabel ramme om seniorlivet
En del af Klippingshusenes lejligheder er opført med en særlig indretning tilpasset seniorer. Her er brede dørkarme, større badeværelser, elevator til døren og let adgang til og fra boligen. I nær tilknytning ligger Viborgs nyopførte ældrecenter, ligesom læge og hospital er i nærheden. Her får man unik mulighed for at flytte ind i en bolig, hvor man kan blive, også når der er særlige behov.

Egen bil i Klippingshusene
Tilværelsen som beboer i Klippingshusene i Banebyen kan fint kombineres med muligheden for egen bil. Der er adgang til parkering for alle lejemål på terræn. Med bil får du hurtig adgang til de mange populære udflugtsmål omkring Viborg. Tag på spændende ture til skovområder, naturlegepladser, badesøer eller dybt under jorden i verdens største kalkgrube.

Lad lyset strømme ind

De nybyggede lejligheder er tegnet efter den smukke skandinaviske tradition for enkelhed og masser af lys. Boligerne er indrettet som 2-, 3- og 4-værelses lejligheder. Her er hvidmalede vægge og lyse gulve i hvidlakeret eg. Med glaspartier ud mod altan eller terrasse får man som beboer en enkel og funktionel planløsning, der giver plads til fleksibel indretning.

Lyset strømmer ind fra boligens store vinduesparti ved altanen eller terrassen, og lyser hele lejligheden op. På altanerne og terrasserne er der god plads til at nyde solen, dyrke blomster og krydderurter og nyde det fine kig ud over fælleshaver og Banebyen.

De hvide køkkener fra HTH i et lækkert, stilrent design gør boligen komplet.
Køkkenet har grebsfri låger med rene linjer, slidstyrke og lang levetid, der understreger det moderne, nordiske design. Ovnen er fra Electrolux og induktionskogeplader samt køle/fryseskab er fra WITT. Der er desuden installeret opvaskemaskine og emhætte med central ventilation på alle lejemål.

Bestil en
personlig fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

Sæt kryds*
Sæt kryds*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.